Under krigen
I november 1863 vedtog Rigsdagen en ny forfatning - Novemberforfatningen. Denne forfatning omhandlede det danske Kongerige og Slesvig. Rigsdagen brød aftalerne og indtog Slesvig i det danske rige. Dermed udbrød 1864 krigen, da tyskerne var meget utilfredse med danskernes beslutning.
Krigen udbrød den 18. April kl. 10:00 1864 i de danske skanser. Prøjserne tog en time om at erobre Danmark. Danmark tabte krigen og måtte afstå Slesvig, Holsten og Lauenburg til Prøjserne og Østrig.
Kampene ved Dybbøl foregik under under d. 2 Slesvigske krig.
I 1920 blev der afholdt folkeafstemning i nordslesvig. I den nordlige del af Slesvig valgte befolkningen at sluttte sig til Danmark. Grænsen mellem slesvig og Danmark har ligget fast siden da.
Kampene ved Dybbøl foregik under den 2. slesvigske krig fra 7 -18 april.
I slaget faldt ca. 3.600 Danskere og 1.200 preussere, 554 danskere blev såret og 3.534 danskere blev taget som krigsfanger.
Der var ikke nogle ansvarlige dansk politikere der regnede med at den danske hær kunne vinde en krig alene. I stedet håbede mange at Danmark ville få hjælp af sverige eller england. Eller at stormagterne ville tvinge de tyske soldater til at afbryde krigen ligesom der også var sket i treårskrigen. Lige meget hvad måtte den danske taktik være en slags forsvarstaktik, hvor man så blev nød til at forsvare sig på bedste vis indtil der kom en politisk løsning på problemet. Men der var ingen europæiske lande der ville gå i kamp mod Østrig og Prøjsen for at kæmpe om Slesvig. Samtidig med begivenhederne på slagmarken arbejde særligt England, på at få sluttet fred mellem parterne. Det lykkes i foråret at få en aftale i stand, om at krigens formænd skulle mødes i England d. 12 April 1864 til en fredskonference. Mødet var blevet udskudt til d. 20 April istedet og 2 dage før konferencen fandt sted udbrød det mest kendte slag i 1864 krigen.
Vigtige dage i krigen:
- 29. August 1863: Den svenske udenrigsminister godkender den dansk-svensk forsvarsalliance.
- 13. November 1863: Rigsrådet vedtager November-forfatningen, som ophæver Londontraktaten.
- 28. December 1863: D.G. Monrad bliver dansk regeringchef.
- Januar måned 1864: De danske tropper tager Dannevirke.
- 1. Februar 1864: Preussiske og Østrigske tropper går over Ejderen.
- 7. Februar 1864: Den danske hær deler sig i to. Den ene halvdel forsætter til Kolding, Vejle og Fredericia. Den anden halvdel bemander skansen ved Dybbøl.
- 28. Marts 1864: Preusserne erobrer det sidste stykke ingenmandsland foran skanserne.
- 11. April 1864: Den danske regering svarer, at Dybbøl-stillingen skal forsvares uanset omkostninger.
- 18. April 1864: Dybbøl-skanserne udsættes for krigens voldsomste bombardement. Overgerneral Gerlach forsøger endnu en gang forgæves at få regeringens tilladelse til at trække hæren tilbage til Als.
- 12. Maj 1864: Bernstoff erklærer at Preusserne ikke anerkender aftalerne om det danske monarkis udelelighed.
- 25. Juni 1864: London ophæver våbenhvile. Preusserne transporterer et stort antal joller og både til Sunderved.
- 11. Juli 1864: De sidste danske soldater forlader Als.
- 20. Juli 1864: Danmark anmoder om våbenhvile.
- 30. Oktober 1864: Wienerfreden udskrives. Danmark afstår hertugdømmerne og Kongeåen.